En god start på bloggen vil nok være at give et mindre indblik i hvad vi førhen har lavet af kreative ting. Så her kommer en lille flok billeder, samt korte beskrivelser af tingene.
Her er en stol vi lavede i efteråret '11. Den blev strippet, slebet ned og forstærket, hvorefter den fik 7(!) lag hvid high-gloss maling og nyt betræk. Desuden monterede vi kobbersøm rundt i kanten, hvilket iøvrigt er et helvede at arbejde med!
Før Mia flyttede ind havde jeg levet med en flot, stor pære, i en fatning, monteret i loftet med en kort ledning. Det virkede fint. Men Mia var ikke super begejstret, og det var jo egentlig forståeligt. Så jeg tog et låg fra en Ikea-spand og borede et par huller, satte gummi-muffer igennem (Så metallet ikke skærer ledningen over) og satte låget i loftet. Det er vist ret meget en love-it-or.hate-it-løsning. Denne lampe blev desuden optaget på Ikea Hackers.
Her er endnu et af mine projekter - som Mia ikke var helt nede med da jeg ytrede mine planer. Vi fandt nogle store kloakrør i en container, som vi hev hjem på altanen. De stod der i mange(!) dage, før jeg fik taget mig sammen til at skiveskære dem. Det er gjort med en stiksav på øjemål, så de er ikke helt lige. Jeg kalder det charme. De er plastgrundet og malet med samme hvide som stolen. Derefter er de hængt op med vinkel-kroge, og jeg tror ikke de kan tages ned igen. :) Mia har iøvrigt lavet de to figurer i glas.
Skabet her er fra Ikea. Der er sat en bagvæg af spejl-stykker ind, og monteret LED-lys i døren. Kontakten sidder på siden og ser lidt hjemmelavet ud. Lyset er super godt om aftenen.
Her er en anden del af stuen. Disse kasser fandt vi i Søstrene Grene's, så de var bestemt indenfor vores budget. De minder lidt om Gubi-hylderne, som jeg altid har været vild med, men de passer bedre ind da temaet lidt er sort/hvid/grøn. De er også monteret med vinkelskruer, men til gengæld kan disse tages ned igen. Den høje, smalle hylde er min, hvor jeg har bøger om arkitektur og min gamle Mini fra ´75. Resten er vist mere eller mindre Mias.
Udover det viste har vi lavet nyt køkken for nylig, som fortjener sin egen post. Det kommer en anden dag. :)
/Anders