Men efter jeg fik installeret instrumentbrættet i bilen tog tingene ligesom lidt mere fart. Og da bagsæde og side-beklædningerne nu også er på plads, er det på tide at lave hattehylden.
Sådan har bilen set ud de sidste par år. Det har dog den fordel, at man kan tage ting i bagagerummet uden at skulle ud af bilen. :)
Jeg fik lånt en hattehylde af min lokale reservedels-pusher, Heine, som i øvrigt burde hedde "Er der andet jeg kan friste med-Heine". Jeg tracede den over på et stykke pap, som jeg efterfølgende har klippet ud. Min nye pap-form tegnede jeg så over på et stykke fiberplade, som jeg har brugt som underlag til et male-projekt.
Jeg har skåret det ud med en stiksav, hvilket tager ca 3 minutter i det tynde materiale. Derefter sleb jeg kanterne til med sandpapir, hvilket egentlig er lidt ligegyldigt, da det skal betrækkes alligevel. Men jeg synes lige det skulle være ordentligt.
Lige nu er jeg igang med at beklæde den. Først lægger jeg almindelig trælim på undersiden, langs kanten. Derpå lukker jeg stoffet ned over, og tager det op igen, så limen er spredt ud. Så får det en hurtig opvarmning med en hårtørrer, så limen tørrer en smule. Det gør at det hæfter hurtigere. Jeg lægger hylden i klemme mellem 2 lister, så presset ligger over hele længden, selvom jeg kun bruger 3 limklemmer. På de mindre stykker bruger jeg kun liste på oversiden (så undgår man mærker i stoffet). Til gengæld skal der ikke lim på oversiden, da det giver rynker.
Her har jeg lige limet langsiden, og er nu begyndt fra midten modsat.
Målet er at have det helt færdigt og installeret inden imorgen, da der er mini-træf ved 13tiden. Det giver mig ca 22 timer, som burde være rigeligt :)
//Anders
Ingen kommentarer:
Send en kommentar