fredag den 10. august 2012

En gasgrill genfødes

I vores andelsforening har der altid været forbud mod at grille på altanen; det har altid irriteret mig. Men sidste år blev jeg valgt ind i bestyrelsen, og fik startet en afstemning om hvor vidt det skulle ændres. Det tog ca 4-5 måneders bureaukratisk aktivitet, før det gik igennem - hvilket får mig til at glæde mig lidt til at købe min helt egen grund og bygge mit helt eget hus, hvor jeg bestemmer alt.
Og nu hvor det er tilladt, skal man jo have en grill. Jeg gik igang med at lede, og faldt over et lig af en gasgrill som stod til den nette sum af 400 kr, incl en gasflaske med ca 5 kg gas.

Den var virkelig klam. Falmet, beskidt og rusten.

Da vi fik den hjem gik vi igang med at rense den. Det var her vi opdagede hvor slidt den var. Brænderen deri var fuldstændig opløst, træet var helt gråt, og selve grillen var lidt mørkere grå, og i øvrigt helt sodet til. Ristene var næsten rustet igennem.

Sådan så den ud indvendigt da vi fik den hjem.

Jeg skilte grillen af i dele, vaskede og sleb dem og gav dem et skud maling. Pladen, hvor knapperne sidder på, blev vasket og fik klarlak. Det virkede super godt. Trædelene har fået en oliebaseret træbeskyttelse i teakfarve.


Her er jeg igang med klarlakken ude på græsset. 

 Primer, sort maling, klarlak, sandpapir og hammerite metalmaling.

De 3 til venstre har fået en oliebehandling.

Efter malingen samlede jeg alle delene, med kobberfedt, som gør at skruerne ikke ruster fast. I bunden af selve grillen har jeg malet med en varmebestandig maling, og derefter foret den med staniol, for at beskytte malingen. Ristene kunne vi ikke gøre meget mere ved end at vaske dem, men da det er lidt klamt at grille direkte på rust har vi købt en vaskbar grillmåtte, som er blevet klippet til så den passer.

Kobberfedt er et vidundermiddel og bør være fast inventar i alle værktøjskasser!


Her er samlingen fint igang.

Brænderen skulle udskiftes, og selvom jeg først overvejede at lave en selv af noget vandrør kom jeg frem til at det nok var smartere at købe en ny. Den første jeg fik hjem passede ikke, og efter lidt modificering med et svejseapperat og resterne af den gamle brænder var det ikke meget bedre. Jeg kontaktede landmann i Danmark for at høre hvilken jeg skulle bruge. De sagde det var en universal-brænder, men den lignede ikke den jeg havde. Efter en mail til den svenske afdeling kunne de vejlede mig til den rette, som jeg så installerede. 


Sådan så brænderen ud.

Jeg har netop i dag testet grillen for første gang. Den virker! Dog er den elektriske tænding ikke lige den bedste i verden, og så fandt jeg ud af at man ikke skal lade låget være lukket når man prøver at tænde. Den lektion kostede en hel del hår på min ene arm.

Her er de første flammer. Grillen er officielt genoplivet!

Her er efter-billedet af grillen slået sammen.

Og åben. Her kan man se grillmåtterne.

Mia har syet et fint cover til grillen af vores gamle voksdug.

Vi har netop taget kød ud, og skal teste grillen ordentligt i aften! Det bliver en god sensommer! ;)

//Anders

2 kommentarer:

  1. Hej Anders
    Kan du give mig oplysninger om hvad for en brænder jeg skal bruge da jeg har en grill magen til din.Hvad hedder grillen ved du det.
    Vil være meget taknemmelig for din hjælp.
    Mvh.
    Erik Jeppesen

    SvarSlet
  2. Hej Anders
    Kan du give mig oplysninger om hvad for en brænder jeg skal bruge da jeg har en grill magen til din.Hvad hedder grillen ved du det.
    Vil være meget taknemmelig for din hjælp.
    Mvh.
    Erik Jeppesen

    SvarSlet