torsdag den 31. maj 2012

Og vinderen er....

Gerda!


Tillykke til Gerda, jeg håber at futterne kan hjælpe dig i kampen mod kolde fusser! :D


Nu skal jeg så bare have fundet mig et nyt strikkeprojekt.. Måske noget lidt mere avanceret? Under alle omstændigheder, vender jeg tilbage med billeder.


Tak til jer alle for at deltage, jeg lover at der snart kommer en ny GiveAway her på siden.


- Mia.

torsdag den 24. maj 2012

Lidt lækkert..

I morgen tager jeg på camping med to veninder, og til sådan en tøsetur skal der selvfølgelig være noget hygge. Så jeg blev lige fanget af bage-ånden i dag, og det kom der det her ud af:




Gefülen-boller og banankage med chokolade! Gefülen boller betyder, at de ikke er bagt efter en opskrift, men bare sådan på slump. Banankagen er blevet super lækker (jeps, jeg tyv-startede!) og er bagt efter denne opskrift:


3 æg
170 g.sukker
2 tsk.vanillesukker
125 g.hvedemel
1 tsk.bagepulver
100 g.smør
2 bananer
50 g.chokolade


Pisk de hele æg,sukker og vanillesukker til en luftig æggesnaps. Bland mel og bagepulver sammen og vend det forsigtigt i dejen, skiftevis med det smeltede smør vend de to moste bananer og det hakkede chokolade i. Hæld dejen i en smurt franskbrødsform Ca 1 liter og bag kagen nederst i ovnen ca 55 minutter ved 175 grader C.

Jeg glæder mig helt vildt til en weekend fuld af sol og tøsehygge.God sommeraften!- Mia.

mandag den 21. maj 2012

GiveAway

Så blev det endelig tid til vores første GiveAway i form at et par lækre, hjemmestrikkede, filtede futter i 100% uld.
Futterne passer en str. 38 (Kan bruges af en 37 og også en 39). Opskriften fandt jeg på Frøken Fiil's fine blog: http://frkenfiil.blogspot.com
De er super gode til småkølige aftener, eller hvis man (som mig :D ) bare har kronisk kolde fødder. Ulden får hurtigt varmen frem!
Til dig selv, eller til én du holder af!




Du deltager sådan:


1 lod: Bliv fast læser, og skriv en kommentar hertil med navn og e-mail.
2 lodder: Ovenstående + link til vores GiveAway på din egen side.


Vinderen trækkes torsdag d. 31/5


- Mia.

onsdag den 16. maj 2012

Teaser..

Så er der lagt i ovnen til vores første GiveAway. Som jeg før har skrevet, er jeg blevet en smule hooked på at lave hjemmestrikkede, filtede futter. De er så nemme at lave da de strikkes i ét sammenhængende stykke pr. fut, og så skal de bare syes sammen og filtes. Så de skulle selvfølgelig være genstand for en lille GiveAway. Jeg er godt i gang med strikketøjet, og futterne bliver stribede i disse lækre farver:




Dog har jeg lige en eksamensopgave der skal skrives i denne uge, så der bliver kun strikket på dem når jeg trænger til en pause. Men det går stødt og roligt fremad, så i starten af næste uge skulle vi gerne være klar til at skyde vores GiveAway i gang.
I mellemtiden må I nyde flyvfarts-ferien! :)


- Mia.

tirsdag den 15. maj 2012

Lidt fotoarbejde

Jeg er fritids-fotograf. Det startede egentlig med at jeg havde en lille håndfuld penge, og hellere ville bruge dem på noget dumt, end på at afbetale på mit boliglån. Jeg fik et fint tilbud på et helt low-entry dSLR kamera, og gik så ellers så småt i gang. 
Efter Mia og jeg så blev et par fik jeg muligheden for at tage nogle mere model-relaterede fotos.
Det hele har så udviklet sig til en masse fotoshoots, hvor jeg har taget billeder af alt fra børn, til model, boudoir osv. 


Min seneste opgave var en polterabend. Jeg blev bedt om at lave et surprise-boudoir-shoot med den kommende brud, og hun tog det super. På trods af begrænset tid lykkedes det at presse en håndfuld rigtig gode billeder ud. 
Dernæst havde veninderne hyret en porsche og bedt mig lave et billede til dem af det. Jeg fik frie tøjler, så længe jeg brugte mit lidt specielle udtryk (Som jeg på min hjemmeside har valgt at kalde Ehlersworld).


Resultatet er her:




For at sætte det lidt i perspektiv er der også et lille billede der viser før/efter effekten.
Der er brugt ca 9½ time på redigeringen af billedet.




Personligt er jeg fint tilfreds med resultatet! :)


//Anders

søndag den 6. maj 2012

Nu' det jul igen, og nu' det.... Hov?

Sidste år inden jul, startede svigermor, Anders' søster Mette og jeg på et mindre nisse-projekt. Jeg havde flere gange set nogle rigtig fede nisser rundt omkring, men da jeg egentligt ikke er det store jule-pynte-menneske, følte jeg ikke lige for at betale 200+ for sådan én. Så jeg tænkte: "Dem må man da kunne lave selv!".
Heldigvis har jeg så en svigermor og en svigerinde som også begge er meget kreative, og de var straks med på idéen. Dét kom der en hel bande super søde nisser ud af:



Nisserne på billedet her har vi selv beholdt, men vi blev hurtigt enige om, at vi ville prøve at sælge nogle til næste jul. Så nu er jeg gået i gang med at strikke og filte nissehuer i forskellige størrelser. Først skal de selvfølgelig strikkes:


Og så skal de filtes. Her står de i stræk over nogle glas, så de får en fin rund form.


Nisserne bliver et løbende projekt over resten af året, og jeg regner med at begynde at sælge af dem i november. Der vil det også blive muligt at bestille dem herover.


Så der er da en lille smule julestemning i det lille hjem. Men vi vil nu MEGET gerne have en lang og lækker sommer først ;)


- Mia