søndag den 6. maj 2012

Nu' det jul igen, og nu' det.... Hov?

Sidste år inden jul, startede svigermor, Anders' søster Mette og jeg på et mindre nisse-projekt. Jeg havde flere gange set nogle rigtig fede nisser rundt omkring, men da jeg egentligt ikke er det store jule-pynte-menneske, følte jeg ikke lige for at betale 200+ for sådan én. Så jeg tænkte: "Dem må man da kunne lave selv!".
Heldigvis har jeg så en svigermor og en svigerinde som også begge er meget kreative, og de var straks med på idéen. Dét kom der en hel bande super søde nisser ud af:



Nisserne på billedet her har vi selv beholdt, men vi blev hurtigt enige om, at vi ville prøve at sælge nogle til næste jul. Så nu er jeg gået i gang med at strikke og filte nissehuer i forskellige størrelser. Først skal de selvfølgelig strikkes:


Og så skal de filtes. Her står de i stræk over nogle glas, så de får en fin rund form.


Nisserne bliver et løbende projekt over resten af året, og jeg regner med at begynde at sælge af dem i november. Der vil det også blive muligt at bestille dem herover.


Så der er da en lille smule julestemning i det lille hjem. Men vi vil nu MEGET gerne have en lang og lækker sommer først ;)


- Mia

1 kommentar:

  1. Jeg skal da helt sikkert have lagt en bestilling ind :o) De er for søde :o)
    Knus kat

    SvarSlet